Dagen startede med morgenmad i kantinen, hvor duften af friture allerede på anden dagen føltes kvalmende lige fra første skridt ind ad døren. Alligevel var det vigtigt af få spist og drukket så kroppen var klar til den nøje tilrettelagte plan for dagen.
Efter morgenmaden var der “Welcome Ceremony” på campus, hvor præsidenten holdte en velkomsttale. Denne ceremoni var efterfuldt af en kort rundvisning med fortællinger om campus’ historie og store bedrifter.
Efter den korte velkomstceremoni samt rundvisning var der lidt fritid, som af mange blev brugt i sportens tegn. En gåtur på omkring 5 minutter gennem campus tog det før vi endte på fodboldstadionet, hvor den næste tid blev brugt i selskab med kinesiske fodboldspillere som vi spillede kamp mod. Både manglende fysik og teknik fra kinesernes side gjorde kampen næsten uretfærdig for de små kinesere.
Herefter var vi trætte og ikke meget oplagte for et frokostmåltid, især ikke i kantinen fyldt med fritureduns, hvor vi indtil nu havde spist alle vores måltider, besluttede vi os for at kigge ind i den muslimske kantine, som vi, af de tidligere års studierejsende til Kina, var blevet tippet skulle have nogle lækre retter. Og det havde de! Allerede da vi trådte ind i kantinen blev vi mødt af en rar duft og maden så fornuftig ud.
Efter et endelig vellykket måltid var humøret højt før næste aktivitet som var at vi skulle møde en kinesisk klasse. Dette skulle vise sig at blive en stor oplevelse. Fra første skridt ind i klassen var der fnisen i krogene. Tilsyneladende så vi meget interessante ud, for kameralinserne pegede konstant i retning af vores ansigter. Den næste halvanden time, hvor vi var i klassen bød først på fremlæggelser af de kinesiske studerende, som var overraskende dårlige til at tale det engelske sprog. Dette gjorde, at det i starten var meget svært at kommunikere med de kinesiske elever. Dette skulle dog vise sig at blive bedre efter vi havde lavet vores præsentationer, som vi havde forberedt hjemmefra. Herefter var der tid til at snakke med de kinesiske studerende i små grupper. Trods aldersforskellen på 2-3 år ældre end os, var det os der måtte vi tage teten og spørge ind til dem og sætte en samtale i gang. Efter samtaler med kineserne blev der til sidst tid til at tage billeder for kineserne. Kineserne var ivrige som paparetsier i hælene på en kendis. Alle ville have et billede og nogle enkelte et kram med på vejen. Det føltes overvældende og mærkeligt men alligevel sjovt. Som om vi var vigtige.
Slutningen af dagen blev brugt på i badmintonhallen, hvor der blev indledt kampe. Kina vs. Danmark. Denne sport var de straks bedre til end til fodbold. Vi var heldige, at de var søde ved os så enkelte point til i vores favor, blev det alligevel til.
